888-DANSK AMATØR
POKER TOUR
Poker Festival Dublin 2018 er slut
by John Tøms on February 5th, 2018


Lad det være sagt med det samme, det blev ikke til de store tunge danske sejre i dette års udgave. Det blev til 2 sejre i de 37 events, som festivalen bestod af. Sejrene kom i hus i de meget prestigefuldte Midnight Madness, som afsluttede hver turneringsdag. Det kræver ikke de store skills, blot et krav om at vinde de afgørende flips. John Tøms vinder Event 6 og Michael Lender Event 27.
I den første uge blev det til finalebordsdeltagels for Helle-Maj Hansen og Rudi Aabo, Helle sluttede nr. 7, mens Rudi røg på porten som nr. 4.
Foto: Nedenfor er Helle-Maj Hansen fanget af eventets fotograf

I uge 2 var der en del flere danskere i action og der blev også lavet en del flotte resultater. I Event 20 European Deepstack Main Event festivalens hovedattraktion, som tiltrak skuffende 330 entries, kom 2 danskere i pengene og Tobias Holtze fik desværre æren af blive bobbelboy og dermed ikke mulighed for at kæmpe om titel, penge og ære på dag 3. Surt for Tobias, som havde spillet så flot lowstacks poker hele dagen og fik bygget flot på løbende. Tobias` skæbne led et knæk i første hånd efter middagspausen, hvor først Tobias` burger ikke når at blive færdig inden han skal afsted igen, for så i først hånd efter pausen, at tabe med KK imod TT og efterladt med 1BB.
Tobias formodede alligevel at komme tilbage ved at doble sig op i de 3 næste hænder og nærme sig 100K, herefter bliver Tobias presset af modstanderne(det gjorde de 2 øvrige lowstacks på bordet også) og da de når boblen har Tobias bare 4BB. I hans BB får han AQ i spar og skal beslutte sig, da UTG har clickraiset ogder er foldet til ham. Tobias ved, at han bliver kaldt af any 2 hvis han går AI, omvendt hvornår får han et bedre spot(de 2 andre lowstacks sidder lige før Tobias) og at calle raiset og have 2BB tilbage og folde postflop virker også dumt. Så Tobias går efter 3-4 minutter i tanken AI og bliver called af raiseren. Tobias er godt inde AQ imod K6 i samme suit. Som så ofte før, så afgøres det hele på river og denne gang ingen undtagelse, da der lander en konge, de øvrige 39 spillere videre og ITM.
Foto: Nedenfor ses Tobias Holtze in action i ME
Videre til Finaledagen gik Michael Lender og Jeppe Taggatz Jensen, Michael med en low stack, mens Jeppe havde en top 3 stack.
På finaledagen gik det lynhurtigt, spillerne røg ud som fluer og Michael plejede sin low stack og kom længere og længere op ad præmiestigen, til sidst gik den ikke længere, da Michael i BB og kun 2BB bagved kommer AI med 87, han er ikke uden chance, da han har 2 levende kort. Ingen hjælp til Michael, som slutter nr. 21 og casher 1.620 EUR.
Jeppe starter med at komme for sent til finaledagen, nogen gange tager det jo længere at sove end man har regnet med. Dette stunt kostede Jeppe 350.000 snips, dem vandt Jeppe dog hurtigt  tilbage, da han som første mand kommer over 4.000.000. Jeppe spillede utroligt frisk og spillede mange hænder, det koster på den lange bane og efter dagens 2. pause går det kun en vej for Jeppe nedad og med 13 spillere tilbage,18BB i et openraise fra UTG, som finder et call frem. Jeppe er godt inde A9 imod KJ. Som det så ofte går i poker, så skal alle kort vendes og som så ofte før, var det floden, som ødelagde det for danskeren. Jeppe slutter nr. 13 og casher 2.540 EUR.

Foto: Nedenfor ses Michael Lender i fornemt selskab, nemlig Andy Black irsk pokerpro

I Event 29 EDSPC 300 NLH – 2 Day tournament klarede Tino Vikkelsø Henriksen som den eneste dansker videre til dag og i pengene. Til trods for at Tino havde en af de mindste stacks, så klatrede Tino, efter en hurtig dobling, stille og roligt op og endte på finalebordet. På de  første 2 levels var feltet gået fra 17 og ned til de 9, som skulle afgøre det hele imellem sig. På finalebordet fortsatte Tino sin tålmodige stil, men måtte dog til sidst se sig ude som nr. 8, Tino cashede 1.270 EUR.
Foto: Nedenfor er Tino Vikkelsø Henriksen in action i ME


Posted in not categorized    Tagged with no tags


0 Comments

Leave a Comment