888-DANSK AMATØR
POKER TOUR
Henrik Olsen sejrer i 888-DAPT i Tune
by John Tøms on February 7th, 2018

Pokeren i Tune er kommet forrygende af sted, efter at have afviklet en gratis pokerturnering i starten af 2018, har der siden været afviklet 2 888-DAPT turneringer. Efter 28 spillere til den første turnering, så overraskede de sjællandske(og en enlig jysk) pokerspillere med et fremragende fremmøde til tirsdagens 888-DAPT turnering, hele 32 spillere var med.
Efter en lidt kaotisk start, hvor TD(undertegnede) igen havde problemer med at benytte den gamle PC, så spillerne kunne følge med på en stor skærm, så kom turneringen i gang et par minutter senere end planlagt.
Det er vigtigt, at komme i gang rettidigt, da det store fremmøde udfordrer tanken om ikke at spille til efter midnat, folk skal jo på arbejde dagen efter.
Vi havde også fornemt besøg af Jon Wulff fra Spillemyndigheden. Jon var der for at se om lokation og afviklingen af turneringen blev afholdt efter forskrifterne og der var ingen anmærkninger.
Mødet med Jon var uanmeldt og da der er mange nye ansigter og jeg kun har mødt Jon få gange, så troede jeg, at Jon var en af spillerne, som havde meldt sig til i allersidste øjeblik. Jeg bedte derfor Jon om at sidde ved siden af mig, mens jeg seatede de andre. Da de var på plads vendte jeg mod Jon og spurgte om hans navn. "Det er Jon" sagde Jon. Jeg var ved at falde bagover, fortsatte med at gøre klar til start og sagde så, at jeg vil komme rundt og tjekke ID og betalingskort.
Jon og jeg havde efterfølgende en god og konstruktiv samtale, hvor vi snakkede bredt om pokeren i DK. Jon kom med et godt råd til spillerne, få taget et billede af jeres kort og ID. Det sker sjældent at man glemme både pung og mobil.
Efter de sædvanlige badbeat i de indledende levels, så var finalebordet klart kl. 22.55, finalebordsbobbel blev Michael Raetzel.
Bobbel til præmierne blev Peter Pedersen, som med 6 tilbage var meget low og var meget uheldig da stacken kom til midten, så ingen penge denne gang til Peter.
Michael Espensen blev nr. 5(480 kr), Kim Olsen nr. 4(800 kr.) hvorefter de 3 resterende skulle afgøre Top 3 imellem sig. Efter et levels spil og tirsdag var blevet til onsdag, havde de 3 nærmest lgie mange chips og de blev enige om at splitte penge og flippe om sejren og vigtige point til ranglisen.
Claus Specht blev nr. 3, Leif Rudi Andersen nr. 2, mens sejren gik til Henrik Olsen(Foto øverst). De 3 fik hver 2.240 kr.
Nedenfor stemningsbilleder fra tirsdagens 888-DAPT turnering



Posted in not categorized    Tagged with no tags


0 Comments

Leave a Comment


Categories